Hørsholm og Omegns Biavlerforening

2977 besøg på siden
fra 12. januar 2009

Hjem > Foreningens historie

Foreningens historie

Da foreningens i anledning af foreningens 50 års jubilæum i 2001 udsendte et særnumme blev der bladret i foreningens gamle protokol, og startsignalet til at holde foreningens historie a jour var givet

Den gamle protokol
"Den 12. april afholdt Biavlerne i Hørsholm møde paa Hotel Bakkehave. Dette møde blev skelsættende", står der på første side af forhandlingsprotokollen, der blev taget ibrug for nu 50 år siden. På mødet den 12. april 1951 blev det vedtaget at "rette på tidligere Aars Forglemmelse derved, at der valgtes en repræsentativ Bestyrelse bestaande af fem medlemmer". Hugo Olsen, blev valgt ind i bestyrelsen dengang, og blev to dage efter - den 14. april 1951 - da den nye bestyrelse konstituerede sig, valgt til sekretær. Det er med andre ord Hugo Olsens pen, der præger forhandlingsprotokollen de første år af biavlernes nye foreningsliv i Hørsholm. Biavlerne i området var organiseret før den 12. april 1951, men da som kreds 27 under Frederiksborg Amts Samvirkende Biavlsforeninger. Her havde biavlerne været organiserede siden 1882. Amtsforeningen opstod som andre amtsforeninger, da opfindelsen af de "bevægelige tavler" begyndte at brede sig i anden halvdel af 1800-tallet. Det var udsigten til at lære en ny og bedre teknik at kende, der gav incitamentet. I de enkelte kredse i amtsforeningen skete der imidlertid ikke det store. Under krigen og frem til den nye forenings oprettelse stod "Bi-larsen" i spidsen for kredsen i Hørsholm, mens brygger Arne Christensen krævede penge ind, når han havde lagt ud for et nyt kontigent til hovedforeningen. Der var ingen faste møder. Man aftalte blot, hvor og hvornår, man skulle holde møde næste gang. Et yndet tilholdssted var hos frugtplantageejer Eistrup Kokkedal.

En "razzia" gav startskuddet
Det var også ønsket om at lære noget nyt, der førte til stiftelsen af Hørsholm Biavlerforening i 1951. Denne gang var det udsigten til at lære noget om de bisygdomme, der jævnligt spolerede honninghøsten. Det var i forbindelse med statens overtagelse af bisygdomsbekæmpelsen i 1949, at man blev klar over, at det ikke stod så godt til i området. I Hørsholm fik biavler H. S. Lindhardt overdraget embedet som statens bisygdomsinspektør, og sammen med andre bisygdomsinspektører blev der foretaget "en razzia i hele landet", som Hugo Olsen skriver i den gamle forhandlingsprotokol. Og videre står der "Biavlerne viste ved denne Operation en bemærkelsesværdig Interesse for dette ny, og ved et Medlemsmøde den 23. August 1949 på Hotel Bakkehave var Interessen saa stor at man fik den Tanke, at en Skolebigaard ville være i Medlemmernes Interesse"

Eget hus
Der blev nedsat et udvalg til at arbejde med oprettelse af en skolebigård. Den nyindstiftede kredsformand gartner P. Klausen blev formand for dette udvalg, der yderligere talte gartner Børge Mortensen og typograf Hugo Olsen. Ved en personlig indsats fra P. Klausens side lykkedes det at indsamle 1100 kr. i kredsen, der på dette tidspunkt talte godt 70 biavlere. Desuden gav nogle tilsagn om at levere bistader, bier og dronninger.
1100 kr. var en god startkapital, vel over 50.000 kr. i dagens mønt, men ambitionerne dengang rakte videre. Man ville gerne have et hus, hvor man kunne mødes en stor forsamling. Men dertil rakte pengene ikke langt, ikke engang til det træhus, som snedkermester E. Madsen, Birkerød, afgav tilbud på. Et sådant hus kostede 3.425 kr.
På et tidspunkt gik man til Hørsholm Kommune med en ansøgning om et rentefrit lån på 2500. Det blev dog ikke til noget, bl.a. på grund af modstand fra H.P. Lindhardt.
Enden på det hele blev at Hugo Olsen skaffede en udrangeret "D.S.B. Banevogn" til en pris af 600 kr. Den blev ombygget for et tilsvarende beløb, og der blev optaget lån på 1200 kr. i den Danske Landmandsbank. Samtidig blev det vedtaget at lægge 4 kr. oven i det almindelige kontingent på 6 kr.

Skolebigården
Banevognen blev placeret der, hvor skolebiggården oprindelig blev placeret, i Murermester Rasmussens grusgrav vest for banen, lige der, hvor Bolbrovej nu krydser overbanelegemet. Området blev imidlertid udstykket til byggegrunde i 1959, og skolebigården måtte i 1960 flyttest til Slettemosen, tæt på hvor skolebigården nu ligger.
Slettevang, hvor Slettemosen ligger, tilhørte også dengang Folehavegård. Her boede Grosserer Kopp, medlem af biavlerforeningen. Det var således Kopps fortjeneste, at Folehavegaard kom til at lægge jord til skolebigården.
Den gamle banevogn vidner fortsat om bigårdens tidligere placering. Som et lille stråtækt hus står den der endnu, og kan ses inde til højre, når man bevæger sig ind i skoven fra Sdr. Jagtvej. I 1973 overtog den lokale kaninavlerforening imidlertid huset for den nette sum af 3000 kr. Rygtet fortæller, at Kopps kone blev interesseret i kaniner, og derfor også ville have plads til sin hobby på grunden ved Slettemosen. Biavlerne ville imidlertid ikke bo sammen med kaninavlerne, og man valgte at flytte over på den anden siden af vejen på en grund tilhørende Arboretet, præcis der, hvor skolebigården og den nye bipavillon nu ligger. Dog er der senere foretaget et mage skifte mellem Arboretet og Kronborg Stats skovdistrikt, således at skolebigården nu har til huse i statsskoven Rungsted Hegn.

Fem formænd siden 1951

Bi-pavillonen
Nu kender alle historien. Sidst i 2000 lykkedes det Hørsholm og Omegns Biavlerforening, som den nu hedder, at opnå støtte til opførsel af et nyt klubhus. Indtil da havde foreningen blot en skurvogn stående på grunden, en vogn som den tidligere formand Anna-Lise Drake skaffede. Inden da klarede man sig med et tomt tre-i-en-bisstade til opbevaring af materiel. Til gengæld passede tidligere nævnte Børge Mortensen, der boede lidt nede af Sdr. Jagtvej, skolebigården frem til 1985.
Men så i 2000 lykkedes det at skaffe 74.000 kr. til byggeri af et nyt mødested og til aktiviteter i forbindelse med undervisning og formidling. 51.000 kr. kom fra Hørsholm kommune, Folkeoplysningsudvalget og 23.000 kr. kom fra Bygge- og Anlægsfonden, der igen har sine penge fra Tips- og Lotto-midler. Nu kunne foreningen leve op til de gamle ildsjæle fra 1951, om end det er gået lidt lettere i 2001. Foreningen nåede at få et samlingssted, oven i købet til jubilæumsåret 2001.

Konstant stigend medlemstal

Undervisning og formidling
Som da biavlen organiserede sig i slutningen af attenhundredtallet, og senere da Hørsholm og Omegns Biavlerforening blev selvstændig i 1951, drejer det sig også i dag om at blive dygtig. Foreningen har været gennem et generationsskifte, og mange ting skal igen læres fra grunden.
Heldigvis har vi fortsat en biavler i foreningen helt fra den gang den blev skabt, endda en af initiativtagerne. Derfor bliver der fortsat trukket på Hugo Olsen. Ydermere har vi fået assistance af endnu en gammel og erfaren biavler, Ejner Olsen fra Hillerød. Med Olsen og Olsen til at videregive et halvt århundreds erfaring rykker foreningen nu med sindsro ind i det 21. århundrede.
I den nye skolebigård anno 2001 drejer det sig ikke blot om at blive dygtig til biavl. Det drejer sig også om at fortælle andre, ikke-biavlere, om biernes forunderlige verden, at tage del i naturformidlingen. Derfor er bi-pavillonen indrettet som en "skolestue", en skolestue, som foreningens medlemmer kan have glæde af, men også et sted som andre, voksne såvel som børn, kan have glæde af, når de er på besøg i skolebigården i Hørsholm.

 

 

 

 

 

 

2014

 Honningbedømmelse 2011

Den 23. februar var der indkaldt til honningbedømmelse efter sensorik-metoden. Nicolaj Wium udannet smagsdommer i sensorik instruerede deltager i kunsten at smage nuanceret på honning. Smagsnuancer, duftintensitet, tekstur, mundfølelse og meget andet blev notere ned om. Fem af de højest rangerede honninger fra honningsmagningsaften i november gennemgået.

Her smages der og noteres ned efter alle kunstens regler.

 

Her ses den profil, som Knud Fynbos honning  kom ud med. Fynbos honing blev kåret som årets bedste i 2010. Se nedenfor.

23.02.11

2010

Honningsmagning 2010

Ved dette års honningsmagning, blev Knud Fynbo kåret som biavleren bag bedste honning årgang 2010. Fynbos bifamilier står i haven i Vedbæk. På andenpladsen fulgte Jens Blume, ligeledes med bier i Vedbæk-enden af distriktet og ligeledes fra havens bifamilier. Kan dette være en tilfældighed?  På en delt tredjeplads fulgte Jakob Storm med bier på gården Søholm, dvs. i området mellem Fredensborg og Humlebæk samt Laila og Jørgen Bendtsen med bier i haven i Blovstrød. Fynbo har haft bier i 20 år, Jakob Storm kun i et.

Knud Fynbo, Biavleren bag distriktes bedste honning, fortæller om sine bistader og deres placering i haven i Vedbæk.

30. 11.10

 

Generalforsamling

Der har været afholdt generalforsamling den  28 oktober. Læs om året, der gik i formandens detaljerede beretning under Medlemsinfo.  Se også regnskab og refereat under Medlemsinfo.

Nye lærkestamme skal blive til bord og bænke i bipavillonen

Foreningen har fået lov til at tage vindfælderne fra sidste vinter og skære dem op til planker. Antoine, et af vores nye medlemmer af biavlerforeningen, er uddannet på skovskolen og ved hvordan, man skover vindfælder. Ud af det kom en halv snes store stammer, som vi efterfølgende vil skære op til planker

En af de største lærkestammer fra vindfælderne sidste vinter

Antoine i aktion med traktor og grab, lånt i Rungsted Goldklub (Antoine er golfkeeper i Hørsholm Golfklub, men har tidligere arbejdet i Rungsted). Pris for leje: 2 kasser honning.

12.10.10

Stor medlemsfremgang i 2011

I år har foreningen fået 18 nye medlemer, heraf flere familiemedlemskaber. Det betyder at Hørsholm og Omegens Biavlerforening nu er oppe på 86 medlemmer. Det er foreningens størst medlemstal siden grundlæggelsen i 1951.

Også andre foreninger har haft stor medlemsfremgang i år, bl.a. vore naboforeninger. Det har på landsbasis betydet, at vi nu har rundet 4000 medlemmer i Danmarke Biavlerforening. Med lidt held kan en biavler i Hørsholm og Omegns Biavlerforening være blevet medlem nr. 4000. Afsløringen ventes i Tidskrift for Biavl, oktober-nummeret.  

 

Oxalsyrebehandling og rejsegilde i skolebigården

Søndag den 29. november var der oxalsyredrypning i skolebigården. Samtidig kunne foreningen fejre rejsegilde på den nye tilbygning til skolebigårdens pavillon.

Peter Hørning, en af vore kyndige biavler, i gang med  dryppe med oxalsyre

 

Mange var mødt frem for at få oxalsyre med hjem og for at fejre rejsegilde

29.11.09

 

60 deltagere ved årets honningsmagning

Fritidshusets foredragssal var fyldt til bristepunktet, da foreningen i samarbejde med FOF afholdt det årlige honningsmagnings-arrangement - sidste onsdag i november. Biavlere og honningelskere var mødt talstærkt op for at smage på årets honninghøst og for at kåre "distriktets" bedste honning. Det blev Familieforetagendet Laurits, Fie, Søs og Jacob Winther, Rungsted, der løb af med førsteprisen. Belønningen var diplom og kobberrøgpuster.

Overdommer Jørgen Gotlieb Iversen indsamler stemmesedler inden den endelige optælleing og dermed afgørelse falder

Biavlere i alle aldre var mødt op til dette års honningsmagningsaften

 

Oprydning og Byggeri omkring skolebigården

Flishugger i gang med oprydning omkring skolebigården (05.10.09)

og flis køres bort

Mens Bi-Sam ufortrødent saver planker til udvidelsen af bi-pavillonen

 

Sommerudflugt

Årets sommeudflugt gik til Krogerup Avlsgård. Starten gik fra Rungsted, hvor vi fik kaffe og dejligt brød i Kirstens have og Allan bød velkommen. På Avlsgården traf vi stedets biavler, Niels Brinck Møller, kendt som en af "De grønne biavlere". Dernæst blev vi vist rundt på Avlsgården, hvor vi hørte om Årstidernes aktiviteter og så en mark fuld af skolehaver. Til sidst fortalte vores egen Gabriele Salmuth om den skærehave, hun driver på stedet. 

Årets sommerudflugt lagde ud med kaffe i Kirstens have

Her samles deltagerne omkring Gabrieles kagebord, hvor Gabriele fortalte om skærehaven

 

Bifamilierne tilbage "skoven"

Så er skolebigårdens bifamilier tilbage fra eksilet og har nu fået en plads på "bagsiden af bipavillonen, dvs. der hvor granplantagen lå indtil skovmaskinerne lagde den ned.

 

Det lille hus på prærien

 

Den nye placering diskuteres

 

Den nye placering

28.04.09


Skolebigårdens bifamilier i eksil

Skovfogeden har meddelt, at den tætte plantning af normangranner bliver skovet og lavet til flis, mens der bliver tyndet kraftig i de gamle lærke- og  tujatræer. Skovningen er gået i gang den 21. april. Derfor har vi været i lynaktion for at flytte bifamilierne i sikkerhed, inden skovmaskinerne ankom. Frem til ca. 1. maj vil vores bifamilier være placeret i forskningscentret for enden af Dr. Neergaards Vej. Forhåbentlig har vi dem tilbage i en stor ny lysning, når der er standerhejsning den 3. maj.

Skolebigården i eksil

21.04.09


Powered by CMSimple